Sylvest+ opruster marketing indsatsen med nyansættelse

Det danske HR-hus Sylvest+, der arbejder med rekruttering, HR-strategi og ledersparring, opruster på marketing- og kommunikationsfronten med henblik på at styrke og udbygge virksomhedens position. Bjarne Gravesen Jensen er derfor blevet hentet ind som marketing specialist i en nyoprettet stilling. Bjarne skal med sin erfaring sikre skarpe budskaber omkring koncepter og ydelser, og øge kendskabet til Sylvest+.

Bjarne kommer til at arbejde med et bredt spektrum af opgaver indenfor marketing og strategisk kommunikation, herunder content til SoMe, kampagner og PR-aktiviteter. Han har stor erfaring inden for både marketing og kommunikation med tidligere ansættelser hos blandt andet Kingsmoor Petfood og Randers Bibliotek i Danmark og Crux Communications i USA.

– Med ansættelsen af Bjarne styrker Sylvest+ indsatserne på content marketing og SoMe-aktiviteter. Derudover får han til opgave at udvikle og skabe kreative og taktiske tiltag til vores markedsføring. Jeg er glad for at have fået Bjarne ombord, og med sin erfaring er jeg sikker på, at han bliver et stort aktiv for vores virksomhed, siger CEO Thomas Sylvest.

Bjarne er cand.public. fra Aarhus Universitet. Han har desuden en uddannelse som journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Bjarne Gravesen Jensen er tiltrådt stillingen den 6. juli 2020.