HR strategi
Lever du med tilfældigheder eller ønsker du et effektivt roadmap for din organisation?
Find fokus for jeres HR
i en travl organisation
I Sylvest+ ved vi, at det er mennesker, der skaber resultaterne i virksomheder. Derfor anser vi prioritering af HR som et middel til at sikre trivsel, skabe et godt arbejdsmiljø og sikre forretningsmæssig merværdi. For at lykkes med en strategi handler det om, at mennesker forstår formålet og meningen med strategien. Mange virksomheder har fokus på deres forretningsstrategi, men glemmer de potentialer, der er forbundet med at kombinere deres forretningsstrategi med en HR strategi.
At skabe forbindelse mellem business + organisationsudvikling
HR strategiers formål er at skabe en rød tråd af koordinerede indsatser på alle niveauer, hvor den strategiske del består i at koordinere, hvad vi vil opnå i fællesskab og hvordan hver medarbejder bidrager til at nå disse målsætninger. Når alle ansatte forstår deres rolle i realiseringen af målsætninger, så skabes der mening og et engagement, hvilket afspejler sig ved drivkraft, trivsel, et godt arbejdsmiljø og på bundlinjen.
Vores tilgang
Vores arbejdsmetode indebærer, at vi i et tæt og fortroligt partnerskab med virksomhedens beslutningstagere laver en resultatorienteret og struktureret HR strategi med udgangspunkt i jeres forretningsstrategi. Dette bidrager til de optimale muligheder for at indfri forretningsmæssige målsætninger. Vi har stor fokus på at få indsigt og en dybdegående forståelse for jeres forretning, da dette medvirker til at skræddersy en HR strategi for jeres virksomhed.
Til venstre har vi givet eksempler.
HR Business Power
– den menneskelige drivkraft
Denne form for drivkraft afspejler, at hver enkelte medarbejder kan forklare, hvorfor de ønsker at gå på arbejde hver dag. En HR strategi tager udgangspunkt i en koordineret indsats for at sprede missionen, visionen og værdier ud på alle niveauer i virksomheden, så alle ansatte forstår og identificerer sig med disse og engagerer sig i at realisere forretningsstrategien.
En HR strategi tager udgangspunkt i at bruge HR Business Power til at realisere forretningsstrategier via mennesker, hvilket blandt andet kunne indebære planer for følgende:
+ Hvor mange medarbejdere skal der ansættes for at indfri jeres vækstplan?
+ Hvordan kan et struktureret onboarding-forløb understøtte medarbejderfastholdelse og trivsel?
+ Hvilke kompetencer findes i virksomheden og hvilken kompetenceudvikling er strategisk nødvendig for at sikre en ledende position på markedet?
+ Er der behov for et talentprogram, så nøglemedarbejdere fastholdes i virksomheden?
+ Motiveres alle ledere og medarbejdere af virksomhedens forretningsmæssige målsætninger?
+ Hvordan skabes succesrige omstruktureringer og forandringsledelse?