Er vi klar når vi som virksomhed får hård og uventet konkurrence?

Hvorfor er det nogen gange så svært at nå sine mål på trods af at vi som virksomhed har alle forudsætninger for at lykkes?

Hvad betyder disruption for netop vores forretning – har vi gjort os tanker om det?

Forleden var jeg på en natklub. En natklub som jeg er kommet på i mange år – formentlig de sidste 25 år – eller i hvert fald så længe jeg kan huske. Natklubben ligger på Frederiksberg og hver eneste gang jeg har besøgt den har der altid været mange mennesker – et godt sted!

Da jeg så for nylig besøgte den igen oplevede jeg til min store forundring at der næsten ingen mennesker var. En meget underlig oplevelse i forhold hvad “jeg er vant til” og med tanke på de kredse (sportsfolk, kendisser etc.) der “altid” er kommet der, og vel stadig må være tro mod dette (gode) gamle sted på Frederiksberg?

Med til historien hører, at jeg inden dette besøg havde besøgt en anden natklub – et nyt sted som kun har været åbent i et års tid – og DER var der rigtig mange mennesker.

Jeg spurgte de to bartendere om det kunne have noget med dette at gøre at der nu pludselig ikke var så mange her på dette gode gamle sted. Det havde de lidt blandede meninger om – måske ville de heller ikke sådan overfor en gæst indrømme at det rent faktisk godt kunne være de i øjeblikket fik baghjul af en bedre konkurrent.

Jeg gik op i garderoben for at aflevere min jakke. Det havde jeg nemlig udtrykkeligt fået at vide af de to dørmænd som heller ikke havde meget at lave denne aften. Jeg skulle nærmest kalde de to unge piger som bestyrede garderoben hen for at tage imod min jakke og betaling. Jeg konfererede kort med de to og sagde at “der ikke er mange gæster denne aften”.. og det måtte de give mig ret i.. jeg spurgte lidt kækt om de ikke skulle ud og indfange nogle kunder så de kunne få noget at lave.. men det vakte ikke yderligere begejstring, og de havde nok også begge rigeligt at gøre med tjekke de respektive SoMe kanaler på deres smartphones.

Her var det så at min undren startede – og ikke mindst en beruset åbenbaring (godt hjulpet på vej) og form for kobling til det jeg laver i mit professionelle virke – for dette scenarie.. er det enestående?

Det tænkte jeg en hel del over efterfølgende og kom umiddelbart til den konklusion.. nej.. det er jo præcis det jeg også oplever når jeg taler med virksomheder som ikke rigtig kan få det til at fungere på trods af masser af vilje, gode hensigter, gode mål, gode produkter, gode kunder og gode medarbejdere…

For hvad gør en virksomhed, eller natklub for den sags skyld, og hvem gør noget når der som et lyn fra en klar himmel kommer en hurtig og smart konkurrent med kundetække, som fra det ene øjeblik til det andet “disrupter” på alt det man før levede højt på?

Mine spørgsmål bevægede sig hurtigt i retning af:

 Er virksomheden god til internt at italesætte konkurrence og ikke blot have fokus på egen succes?

 Ved virksomheden og ikke mindst medarbejderne hvem konkurrenterne i morgen er?

  Kan medarbejderne selvstændigt reagere og handle når de ser og mærker en forandring og rapporterer de dette til deres nærmeste leder?

Og mange flere spørgsmål gjorde og gør sig gældende jo mere jeg tænker over det.

Jeg kan i hvert fald hurtigt få den tanke at der måske i mange virksomheder eksisterer et hierarkisk ansvar som kan blive en “destabiliserende faktor” ift. selvstændigt tænkende og handlingsorienterede medarbejdere. Dvs. “alle tror nogen gør noget” = medarbejderen kigger på nærmeste leder, nærmeste leder kigger på sin leder som igen kigger på øverste ledelse etc.

I mit eksempel fra natklubben, sværmede mine tanker meget omkring om ejerne mon havde fået besked omkring de manglende kunder.. de skal selvfølgelig nok opfange det når de ser omsætningen og når regnskaberne gøres op, og selvfølgelig kan det også være at de allerede vidste besked da jeg besøgte den gode gamle natklub.

Men, jeg kan alligevel ikke lade være med at spekulere på – tænk hvis medarbejderne med det samme reagerede og handlede når de opfattede en væsentligt forandret tilstand i den normale business. Egentlig bare gjorde det bedste de kunne i situationen fremfor at lade stå til, og i det mindste udtrykke det i (vinder) attituden.

Det er selvfølgelig til hver en tid ledelsens og den enkelte leders ansvar at skabe “meningen” for medarbejderne, så de er selvstændigt arbejdende individer der er motiverede fordi de ved hvad de skal og hvad det fører til.

I dette eksempel – måske og med tryk under måske – HAVDE de gjort hvad der skulle til hvis de var blevet inddraget/inkluderet og havde fået et ansvar så de forstod hvad deres personlige bidrag tilfører deres arbejdsplads, og som måske endda ville give dem følelsen af “medejerskab”?

Tirsdag den 10. april 2018 udgiver konsulenthuset Sylvest+ sin første rapport i rækken af undersøgelser som skaber refleksioner og idéer til hvad enhver virksomhed bør være opmærksom på når vi taler “forretningsudvikling med mennesker”.

Thomas Sylvest, HR Business Partner
+45 60 57 65 00 / thomas@sylvestplus.dk