IT Rekruttering
Vi matcher din virksomhed
med den rigtige profil
Vi har specialiseret os i rekruttering af IT-medarbejdere på alle niveauer og inden for mange forskellige specialeområder med særligt fokus på Business Intelligence (BI), Data Warehouse og Information Management.
Med Sylvest+ får din virksomhed en tæt og fortrolig sparringspartner, når det kommer til rekrutteringen af jeres nye kollega. Målrettet og effektivt finder vi specialiserede og egnede kandidater i vores omfattende kandidatdatabase og netværk, som er opbygget gennem mange år i IT-branchen.
Vi forstår branchens tekniske sprog, og vi ved, at IT-systemer er komplicerede og driften yderst vigtig. Derfor er fejlrekruttering ikke en risiko, din virksomhed skal løbe ved selv at lede efter den rette specialist til Business Intelligence. Vi lykkes med at rekruttere de bedste BI-profiler, fordi vi interesserer os for både kandidater og virksomhed.
En god behandling tilstræbes ved, at vi sætter os i både virksomhedens og kandidaternes sted og agerer ud fra, hvordan vi selv vil behandles. På denne måde søger vi altid det bedste og langsigtede match mellem virksomhed og kandidat.
Et rekrutteringsforløb hos os afspejler vores værdier om tillid, respekt og ambitiøsitet. Vi tilstræber at kandidater og kunder er inddraget og informeret undervejs i rekrutteringsforløbet. Vi er ikke smarte-i-en-fart eller ”oversælger” virksomheden eller kandidater. Vi behandler alle med respekt og er ærlige omkring det vi laver.
Derved skaber vi den gode oplevelse for alle vi samarbejder med ved at imødekomme usikkerhed i venteperioder. Oftest vil rekrutteringsforløb indebære afslag til kandidater. Vi vægter, at afslag begrundes med konstruktiv feedback, så alle kandidater altid bliver en oplevelse rigere og bliver ambassadører for os og den rekrutterende virksomhed. Derfor er et jobafslag til en kandidat også blot et på gensyn med Sylvest+, da vi sikkert henvender os igen på et senere tidspunkt. Vi tilbyder ligeledes to opfølgningssamtaler med den ansatte kandidat efter ca. 2 måneder og 1 år, så vi sikrer en god kvalitet for vores kunde, samt at kandidaten trives og er endt på ”den rette hylde”.
Som repræsentant for din virksomhed er det vigtigt for os, at vi kender jeres forretningområde og kultur. Det opnår vi gennem møder og løbende dialog, ligesom vi sikrer os en fuldstændig afklaring af den profil, I søger. På den måde kan vi også afstemme forventningerne til rekrutteringsforløbet.
Med en grundig research indentificerer vi de bedst kvalificerede kandidater til stillingen. Vi bruger en række effektive værktøjer som CV- og kandidatdatabaser, netværk, LinkedIn og eventuelt målrettet annoncering.
Når vi har identificeret velkvalificerede kandidater, tager vi kontakt og vurderer dem gennem proaktiv teknik. Vi har en grundig samtale med de potentielle kandidater, hvor vi vurderer om de både egner sig til stillingen og virksomheden.
Du møder de udvalgte kandidater, når vi har afklaret deres tekniske færdigheder og personlige egenskaber. Du får også vores skriftlige vurdering af kandidaterne. Vi er med i hele slutfasen for at sikre det rigtige resultat for både din virksomhed og kandidaten. Efter ansættelse følger vi op på tilfredshed.