Et stærkt rekrutteringssamarbejde tiltrækker de bedste IT-specialister

Det kræver tålmodighed, tid og penge at rekruttere de bedste IT-specialister. De ofte passive kandidater kan være svære at finde, og nok endnu sværere at få til at søge et job.

En rekrutteringspartner kan derfor være en god løsning. Men hvordan sikrer du, at sådan et samarbejde bliver succesfuldt? Læs med her.

Relevant information gør forskellen
Det er vigtigt, at samarbejdet med mellem os og dig kører som smurt, og det vil også sige med en åben tilgang og et aktivt informationsloop. Vi lægger vægt på at få så meget information fra jer som muligt, før vi påbegynder jagten på kandidater til jobbet. Det gælder alt omkring jobbet, praktiske forudsætninger, men også virksomheden og team m.v. Målet for os er at finde kernefortællingen, for at sikre den gode storytelling i vores dialog med emner og kandidater.

Vores erfaringer viser, at kandidater springer fra processen, hvis der er for lidt information om jobbet, for mange ændringer i jobbeskrivelsen og mangelfuld kommunikation. Vi skal være klædt på og skarpe fra dag 1 i dialogen med kandidaten.

Kandidaten skal vælge jer for noget
Hvorfor skal kandidaten få lyst til at arbejde hos dig? Det er vores opgave som jeres rekrutteringspartner at søge, finde og starte en dialog med kandidaten. En del af vores pitch er at sælge din virksomhed til kandidaten.

Du kan hjælpe os ved at levere de relevante informationer, så vi lærer din virksomhed at kende. Det er forudsætningen for, at vi kan matche kandidatens værdier og motivationsfaktorer med din virksomhed, herunder organisationens kultur og værdier.

En positiv oplevelse, også for fremtiden
Kandidater fortjener en positiv oplevelse i mødet med os og jer. Det betyder både en god behandling til jobsamtalen, men også en god psykisk oplevelse i form af at blive værdsat. Føler kandidaten sig holdt hen eller ikke værdsat, vil vedkommende højst sandsynligt stoppe rekrutteringsprocessen.

Et positivt rekrutteringsforløb kan have en indflydelse på dine fremtidige rekrutteringer. Når du behandler kandidater med respekt, er de langt mere tilbøjelige til at tale positivt om din virksomhed. I et samarbejde sikrer vi os, at alle kandidater har en god oplevelse med rekrutteringsprocessen, og at dem som ikke får jobbet bliver gode ”ambassadører” for din virksomhed.

Tøv aldrig når du har fundet den rigtige kandidat
Du skal være hurtig på aftrækkeren, når du har fundet den helt rigtige kandidat til jobbet. Det sker desværre, at kandidater springer fra, når alle parter ellers troede alt var på plads.

Vores erfaring siger os at en kandidat er ”i bevægelse” mod nye udfordringer når vi har vedkommende i proces, så husk på, at kandidaten måske har flere tilbud på hånden. Hvis du tøver, bliver du straffet og må starte forfra. Som rekrutteringspartner vil vi holde dig op på, at der er hastighed i processen efter jobsamtalen, og at kandidaten modtager et jobtilbud eller et pænt afslag kort tid efter. Vi hjælper gerne med at starte ansættelsesprocessen og følge den til dørs med en underskrevet kontrakt.

Fasthold din nye medarbejder
I Sylvest+ fokuserer vi på at hjælpe dig og din nye medarbejder, selvom kontrakten er underskrevet, og rekrutteringsprocessen er overstået. Vi sætter pris på feedback og tillader os at følge op med spørgsmål omkring oplevelsen efter endt opgave.
Om I vil, holder vi kontakten med kandidaten, dels for at evaluere processen, dels for at samle udfordringer op tidligt i ansættelsen og løse dem hurtigt for sikre fastholdelsen af din nye nøglemedarbejder.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med rekruttering af nøglemedarbejdere? Tag gerne fat i Thomas Sylvest på thomas@sylvestplus.dk eller direkte på mobil 6057 6500.