Har du opdateret dit CV med corona-skills?

Har du opdateret dit CV med corona-skills

COVID-19 har for mange været en ordentlig mavepuster – en disruption, der kom i ly af natten og overraskede os alle. Coronakrisen har tvunget mange til at lære noget nyt, tænke og arbejde kreativt, hvilket også betyder nye kompetencer på CV’et. Det bekræftes ligeledes af vores mini-surveyLinkedIn. Her svarer 68% ja til at have tilegnet sig nye kompetencer under coronatiden.

Har du opdateret dit CV med corona-skills

Hvad har du lært?

Du bør i dit CV og til en jobsamtale kommunikere de kompetencer, du har brugt under corona og nedlukningen. Har du arbejdet hjemmefra og derved styrket dine digitale kompetencer? Hvilke teknologiske platforme er du blevet bedre til, og hvilke nye har du lært? Har du været god til at skabe relationer internt og eksternt via onlineværktøjer? Har du tilegnet dig nye færdigheder inden for social media? Selv hvis du er blandt dem, der blev afskediget under coronakrisen, vil der stadig være kompetencer, du kan tilføje CV’et. Måske har du været frivillig, arbejdet freelance eller taget online kurser – alt dette har også sin plads på et CV.

Husk også disse 4 kompetencer

  • Tilpasning: Hvordan har du håndteret en usædvanlig periode som coronatiden? Det fortæller meget om, hvordan du formår et tilpasse dig i et job. Forklar gerne, at du klarede at holde en effektiv arbejdsrytme samtidig med, at du hjalp dine børn med hjemmeundervisning, og måske oveni skulle se til dine gamle, sårbare forældre. Du kan lægge vægt på, at du evner at håndtere og skifte mellem flere projekter under usædvanlige vilkår. Enhver arbejdsgiver vil kigge efter den form for fleksibilitet i en medarbejder.
  • Organisatorisk: Alt det, du har lært under corona omkring organisering, kan hjælpe dig. At være i stand til at holde sig organiseret er vigtigt under en krise. Arbejdsgivere kigger efter medarbejdere, der kan stå imod, når usikre og stressede perioder rammer.
  • Fokus: Dårlige nyheder, økonomisk usikkerhed, og en digital udvikling på speed kan gøre det svært for nogle at komme igennem dagen. Men du har måske fundet din egen metode til at fokusere og undgå distraktioner. Har coronatiden fået dig i gang med nye motionsformer i naturen, eller har du fundet ro ved at lytte til bestemt podcasts? Din egen mentaltræning har givet dig færdigheder, der også hjælp dig i arbejdsdagen.
  • Relationer: Corona har påvirket stort set alle, og det betyder også, at alle har en historie at fortælle. Har du selv hjulpet fremmede i en svær tid, doneret penge, været frivillig, så har du udvist empatiske og modige personlige kvaliteter. Du kan bruge disse personlige historier til en jobsamtale eller i andre sammenhænge, hvor du gerne vil bryde isen.

Generelt bør du altid tilpasse dit CV til det job, du søger. Det gør du ved at prioritere dine kompetencer og tidligere stillinger, så det relaterer sig til din kommende arbejdsgiver. Bemærk virksomhedens ordvalg i jobannoncen. Søger de en, der skal implementere nye processer, så fremhæv hvis du under coronatiden har implementeret nye services i dit nuværende job.

Har du idéer og tips til et godt, opdateret CV, så del det med os og andre på vores LinkedIn, Twitter eller Facebook.

Overvejer du et jobskifte, så læs vores blogpost om dette.