Har strategi og Talent Review noget med hinanden at gøre?
Skal strategien lykkes, kræver det, at du hæver blikket. Du har brug for at vide, hvor lederne og medarbejderne er henne i forhold til deres opgaveløsning. Du bør kende deres mål og måder at arbejde på, og om de egentlig bærer virksomhedens værdier. Derudover skal der være en plan for deres udvikling i organisationen.
Du har brug for overblik
Talent Review er et værktøj til at udvikle medarbejderen ud fra ledelsens forventninger. Helt konkret bruger vi det til at vurdere performance, adfærd og potentiale for hele organisationens ledere og funktionærer. Med værktøjet får du det nødvendige overblik og bør kunne svare på følgende:
- Har vi de rette lederkompetencer i huset?
- Bliver virksomhedens værdier efterlevet i dagligdagen?
- Har vores udvikling det rette strategiske fokus?
- Har vi rækkefølgen på plads i forhold til nøglepositioner?
- Når medarbejdere deres mål? Med vurdering ud fra resultater aftalt ved seneste medarbejdersamtale.
Dialog med lederkolleger
Det lyder måske lidt støvet, men du skal udvise rettidigt omhu. Du ønsker at dine medarbejdere bliver i organisationen og dermed bidrager til forretningen. Ovenstående spørgsmål er langtfra udtømmende. Når først du går i gang og har dialogen om det med dine lederkolleger, så oplever du, at nye spørgsmål dukker op. Kun på den måde får du skabt det hele billede af dine medarbejdere.
Hvilket resultat kan du forvente?
Det giver overblik i forhold til de bløde værdier og Talent Review er et nyttigt værktøj til forretningsdrevet HR, samt et godt værktøj til at udfordre lederne til at få et endnu større udbytte af medarbejdernes kompetencer, hvilket påvirker bundlinjen i det lange løb.
Hvad kan det også føre med sig?
Sammen med stillings- og rollebeskrivelser og medarbejdersamtaler giver Talent Review et godt fundament for, at de menneskelige ressourcer og kompetencer er til stede, så strategien kan blive implementeret succesfuldt.
Vi hjælper dig i gang
Lyder det som noget, der er sværere, end du troede? Vi arbejder ud fra nedenstående model, og du er velkommen til at kontakte Thomas og Lene, som gerne bidrager med at facilitere Talent Review hos dig.