Sådan undgår du, at din nye medarbejder smutter
Glem onboarding. Fokuser på business impact!
Og dog. Vi mener blot, at onboarding skal gribes an, så det giver mening. Overskriften burde vel også hedde: Sådan får du medarbejdere til at blive! For det er essensen af det hele.
Debatten kører for tiden, og imens raser rekrutteringskrigen. Arbejdsgiverne er forhippede på at kapre dygtige talenter fra konkurrenterne. Men hvad sker der, når din nye medarbejder starter i jobbet. Kører onboardingen på repeat efter en rigid manual fra HR?
Når din nye medarbejder smutter efter kort tid, så er det på alle måder en træls situation for dig og din virksomhed, men også for medarbejderen. Hvad gik galt?
Husk business impact
Måske har du glemt, at onboarding skal handle om business impact. Og med det mener vi, at nye medarbejdere får en oplevelse af, hvad deres arbejde gør af forskel i organisationen. Oplever de ansvar og medindflydelse på virksomhedens drift og udvikling? Det skal du sikre dig, at de gør.
Der er ikke garanti for, at en ny medarbejder gør en forskel, blot fordi der er tale om en plug & play ansættelse. Mange kunder henvender sig til Sylvest+ med et ønske om en medarbejder, der kan arbejde fra dag 1 og levere på opgaverne med det samme. Mange nyansatte kan levere på opgaverne, men de skal også opleve business impact. Så lad onboardingen fokusere på det.
Meningsfulde introduktionsforløb
Et relevant og meningsfyldt introduktionsforløb er vigtigt for alle ansættelser i organisationen, fordi det giver nye medarbejdere basis for at præstere. Motivationen for ens arbejde er meget større, når du både mærker og ser, at dit hårde arbejde er med til at skabe resultater i virksomheden.
Arbejdsgivere, få derfor sat fokus på at lave reelle introduktionsforløb, måske supplere det med en mentorordning. Helt lavpraktisk, få den nyansatte med på fællesmail og afdelingsmøder fra dag 1. Onboarding kan indeholde flere elementer end introduktionsforløb, men business impact og fastholdelse skal hele tiden være formålet.
Start arbejdet i dag
Kontakt os for et uforpligtende møde. Vi kan derefter give et bud på pris og tidsplan for implementering af onboarding med business impact i din organisation. Med HR Timeshare finder vi en fleksibel og effektiv løsning, hvor du kender din omkostning på forhånd.
Kontakt Thomas Sylvest eller Lene Hjorth Kjærsgaard for mere info.