Året der gik – et vildt tilbageblik på 2021
Et nyt år står for døren, og mens 2021 var et ret vildt år, så forventer vi endnu mere af 2022.
For Sylvest+ har 2021 været en afspejling af et dansk erhvervsliv i stort comeback. Sylvest+ har på få år etableret sig som en stærk spiller på HR- og rekrutteringsydelser. I det forgange år har vi hjulpet danske virksomheder med HR Timeshare indenfor dagligdagsopgaver, HR-projekter og HR-strategi. Under og ovenpå coronatiden har både mindre og større virksomheder indset, at det er nødvendigt med et øget fokus på fastholdelse og motivering af den eksisterende organisation. Det gælder bestemt også i forhold til tiltrækning af nye medarbejdere. Vi har bl.a. matchet adskillige virksomheder med it-specialister. Vi nyder godt af, at mange virksomheder styrker deres konkurrenceevne med større og flere investeringer inden for it-området, især data og Business Intelligence (BI). Hvad kan vi forvente os af 2022? Uden tvivl meget af det samme som vi har oplevet i 2021, men måske i meget højere potens.
Det vilde jobmarked
I dag er jobmarkedet arbejdstagers marked. Det betyder også øget lønpres inden for mange brancher, bl.a. it som vi beskæftiger os med, hvor der er mangel på specialister. Vi råder virksomheder til at være påpasselige med de svulmende lønchecks. Det kan nemlig tiltrække medarbejdere, der hurtigt kan være på vej videre til den næste arbejdsgiver og en lidt større løncheck. Spørgsmålet er, om I ansætter de rigtige medarbejdere? Det har vi ligeledes sat fokus på, da rekruttering ikke er en ydelse og kandidater ikke en ”hyldevare”.
En fejlrekruttering koster kassen, og det koster også, når det slet ikke lykkes at rekruttere en ny medarbejder. Vi kan hjælpe med at finde de rigtige medarbejdere. Vi går seriøst til rekrutteringsprocessen, og apropos løn er dette også en del af vores afklaring med kandidater, så vi sikrer os de rette ”drivere”. Vi møder altid mennesker med nysgerrighed, åbenhed og uden for meget forudindtagethed, med målet om at skabe det rette match og et langvarigt ansættelsesforhold. Vi anvender også gerne en personlighedstest, men udelukkede som et dialogværktøj.
Flere kvinder, ja tak!
Vi har også sat fokus på IT som en mandsdomineret verden. Problemet er reelt, og vi støtter derfor virksomhederne i at opnå større diversitet. Flere kvinder i IT-stillinger vil skabe højere vækst. Det gælder også om at få kvinder op på det øverste ledelsesniveau. Vi vil hjælpe og har som vision at skabe virksomheder i balance, så forretningsstrategier og forretningsmål giver mening og realiseres via mennesker.
Forretningsdrevet HR
Vi har løbende slået på tromme for, at HR skal tage sig sammen og få forløst sin organisations fulde potentiale med forretningsdrevet HR. Det er venligt ment. Forretningsdrevet HR er, når HR tager et forretningsmæssigt fællesansvar og bliver en proaktiv samarbejdspartner til linjeledere og ledelsen, og man sammen med sine samarbejdspartnere kan se resultaterne af det fælles arbejde. Vi har også forslag til, hvordan det arbejde kan igangsættes. Det er bedre at starte nu, end i morgen.
Corona igen-igen
Vi havde næsten svoret, at vi ikke ville skrive om corona igen. Det så nemlig lovende ud med vaccineudrulningen, og i erhvervslivet var det som om, der blev trykket på genstart og fuld fart frem.
Men coronavinteren er over os. Dermed må virksomhederne nok engang forholde sig til coronapas, mundbind og hjemmearbejde. Det kan give udfordringer for mange HR-afdelinger, men vi må forvente, at mange også har fået styr på bl.a. de digitale muligheder.
Virksomhederne er blevet mere åbne for medarbejdere, der arbejder fra distancen, og mobiliteten på arbejdsmarkedet er klart øget igennem mere end 1½ år nu. Og det med en ”ny normal”, det gælder også for ansatte og mange jobsøgende. Eksempelvis ser vi, at hjemmearbejde fylder mere end før, på godt og ondt. Mange har også tilegnet sig nye kompetencer under coronatiden, og det er værd at få dem synliggjort på CV’et.
Op i helt nyt gear
Landets virksomheder og HR-afdelinger skal efter coronakrisen videre og op i helt nyt gear. Vi anbefaler, at der bliver sat større fokus på strategisk HR. Tænk meget mere i, hvordan HR kan blive forenet med forretningen og de mennesker, som skal skabe værdi for virksomheden. Det bringer os tilbage til forretningsdrevet HR og dermed også ledelsen. Forretningsdrevet HR kan ikke fungere uden at skabe en businesskontrakt mellem den øverste ledelse, HR-funktionen og virksomhedens afdelinger.
Fra teamet hos Sylvest+ ønsker vi alle en glædelig jul og et rigtig godt og spændende nytår!